Gangforeningen Taaspidserne

        FORSIDE            AKTIVITETER            KALENDER           OM FORENINGEN           REJSER         FOTOS     

Taaspidsture i 2012

 

Rejseudvalget har helt nye tiltag i 2012, men vi fortsætter også på en af de stier vi påbegyndte i 2011.

Vi har planlagt tre endagsture. Vi håber disse er noget for dig. To af turene er busture med afgang fra Høje-Taastrup Station og en tur er ligesom sidste år en tur i vores nærområde, hvor du selv skal finde frem til start.

Der er arrangeret følgende ture:

·        Helsingør - Krogenberg Hegn, søndag den 8. juli 2012

·        Trekroner - Himmelev skovene,  søndag den 7. oktober 2012

 Busturene koster kr. 200,-.

                                                    -----

Feddet til Sandvig, søndag, den 6. maj  2012

Vi startede i 2011 på et flerårigt projekt, hvor vi går på Sjællandsleden. Sjællandsleden er en tur på over 600 km med vandreture på Sjælland og Møn, men vi skal jo ikke tage den hele på én gang. Sidste år tog vi første etape fra Rødvig til Feddet.

I 2012 tager vi næste etape fra Feddet til Sandvig. En tur på i alt 27 km.

Første etape på turen er til Marjatta, hvor vi vil tage en pause. Marjatta er et skolehjem for udviklingshæmmede børn og unge og et økologisk landbrug med tilhørende stalddørssalg. Så mon ikke vi kan finde lidt til kaffen eller ganen her. Tæt på Marjatta ligger en lille kirke Skt. Peders kapel.

Turen går videre til den gamle købstad Præstø, hvor havn og bymiljø byder velkommen med mange historiske bygninger. Vi spiser nok frokost her. Det lille hold starter i Præstø, så de har lidt længere tid til at gå på opdagelse, inden de starter dagens vandretur.

Sidste etape går til Sandvig en tur på 13 km. Her kommer vi forbi den kystnære skov Næbskoven, det naturskønne Jungshoved Nor – som i kender fra Danmarks historien og sidst gennem den historiske landsby Kragevig til Sandvig.

Det lille hold vil gå ca.13 km. Det lange hold ca. 27 km. HUSK regnslag, madpakker og drikkevarer.

Vi tager af sted i bus fra Høje-Taastrup station kl. 8.00 ved busstoppestedet, hvor vi ”plejer” at mødes.  Forventet hjemkomst senest kl. 18.00.  

Tilmelding og betaling skal ske senest den 18. marts 2012 til Preben Dannerfjord eller Lis Algran. Du kan også tilmelde dig direkte ved indbetaling til Nordea Bank reg. 2275 konto 8478 822 627. Turens navn: Sjællandsleden.

Endagstur Helsingør – Krogenberg Hegn, søndag den 8. juli 2012.

Der er åbnet en ny fjernvandrevej fra Helsingør til Roskilde. Ruten er i alt 96 km lang og går gennem nogle af Nordsjællands mest spændende og varierede naturområder og kulturperler. Den begynder vi på i 2012. Vi går første etape fra Helsingør til Krogenberg Hegn. Ruten undgår ikke helt landevej, men hovedindtrykket er en smuk rute ad fredelige stier gennem skov, mose og over åbent land, langs kyst, sø og åer.

Første etape går via strandpromenaden i Helsingør videre til Hotel Marienlyst, Marienlyst Slot til Teglstrup Hegn, hvor vi går langs skovkanten. Vi skal ad

Skovfogedstien gennem gammel bøgeskov, forbi Skovridergården og Pottelershuset. Vi ser Sortesø, en del skov og ender i Krogenberg Hegn.  

Vi tager af sted i bus fra Høje-Taastrup station kl. 8.00 ved busstoppestedet, hvor vi ”plejer” at mødes. Forventet hjemkomst til Høje-Taastrup senest kl. 18.00.  

Tilmeld dig til denne sommervandretur, hvor vi som vanligt har 2 ruter, en på ca.10 km og en på ca. 25 km. HUSK madpakke, drikkevare og regntøj.  

Tilmelding til Bente Pedersen eller Lis Algran, senest den  1. maj 2012.  

Du kan også tilmelde dig direkte ved indbetaling på: Nordea Bank reg.

2275 konto 8478 822 627 mrk. Turens navn: Fjernvandrevejen.

   

Tur fra Trekroner til Himmelev skovene,  søndag den 7. oktober 2012

Vi startede sidste år med ture i lokalområdet. I år har vi valgt en tur fra Trekroner station og ud til Himmelevskovene. Knud har lovet at hjælpe os med ruten, så den bliver helt sikkert alle tiders succes.

Der er 2 ture, en på ca. 10 km og en på ca. 25 km.

Tag madpakke og drikkevarer med. Husk evt. regntøj.

Tilmelding til Bente Pedersen eller Birgit Thomsen, senest den 1. Oktober 2012.

 

Generelt

Hvis du vil vide mere om disse ture – om det er noget for dig – kan du rette henvendelse til rejseudvalget.

Til busturene kan du tilmelde dig direkte ved at indbetale til Nordea Bank reg. 2275 konto 8478 822 627 mrk. Turens navn (Sjællandsleden eller Fjernvandrevejen)

Vi bruger stadig princippet først til mølle o.s.v. Tilmelding til alle turene er bindende.

Hvis du efterfølgende bliver forhindret kan du eventuelt få pengene tilbage, hvis du eller rejseudvalget kan finde en anden, der vil med på turen.

Vores vandreture findes i flere forskellige sværhedsgrader 5-10-20- 30 km . Ved nogle er der tale om ganske overkommelig vandring ad gode stier, mens andre søger længere ud og evt. højere op. Sjældent stilles der nogle krav til deltagernes erfaring andet end lysten til at komme ud at gå, være tæt på naturen og så have en rimelig kondition.

Deltagere i Taaspidsture er selv ansvarlige for at turene bliver en succes. Det er vigtigt at være indstillet på de forhold som karakteriserer turene. Det gælder generelt at man må være forberedt på afvigelser og uregelmæssigheder i forhold til programmet.

Turene appellerer dermed primært til at vandre med spejderånd og sans for eventyr.

Vandrehilsen fra rejseudvalget med håb om endnu en god sæson med mange spændende og oplevelsesrige timer.

Preben Dannerfjord                      tlf. 60 17 11 15
Birgit Thomsen                              tlf. 59 19 40 96
Bente Pedersen                             tlf. 43 45 47 59
Lis Algran                                       tlf. 30 28 77 15